Når tiden til mig selv bliver for trang, vokser kravene mig meget nemt over hovedet. Sidste uge var tæt pakket med arbejde og sociale aftaler. Afslapning og reflektering blev skubbet foran og efterlod mig fuldstændig drænet. I går blev der ryddet op i bunkerne og listen med ’ringe til’ (kreditforening, A-kasse, arbejdsgiver, håndværker, forsikring ...) blev krydset af. Og så blev der ellers koblet fra. Fuldstændig. Sidst på eftermiddagen fandt jeg mig selv på sofaen faldet om i en lur. Det er ellers ikke noget jeg ofte binder an med, med mindre jeg virkelig ikke kan lade være. Men det var tiltrængt og dejligt at kunne give slip og bare lytte til min trætte og brugte krop. En god nats søvn har tilmed gjort sit til at jeg igen er ved at være tilbage i velkendte omdrejninger.
I søndags ville Elisabeth være fyldt 21 måneder. Jeg savner hende som hende den lille baby jeg fik lov at holde i mine arme i seks fantastiske uger, men samtidig vokser hun i min bevidsthed. Hun vokser og er nu en lille pige på snart 2 år. Ind imellem er det svært at forholde sig til. Nogen dage gør ekstra ondt. Andre, er det bare sådan det er. Jeg kan mærke at det gør ekstra ondt, når der ikke er plads til hende. Når jeg ikke har plads til mig selv. Det er til stadighed vigtigt at jeg husker at lytte og ikke presse mig selv unødigt. Det kommer sjældent godt tilbage.
Elisabeth fik tulipaner. Snart skal vi have forårsordnet. Glæder mig til der kommer en solskinsdag med lidt lunere temperaturer, måske i påsken, så vi kan få ordnet og gjort forårsrent, vasket stenen og rigtig ordnet. Det trænger der til. Det trænger jeg til.
Om lidt skal jeg af sted til Stenløse. Jeg har jeg en aftale med Emma. Vi skal lege fotograf. Håber hun er med på legen, så vi kan få nogen gode dåbskjolebilleder i kassen.
tirsdag, marts 11, 2008
I dag skinner solen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Ja, det er bare så vigtigt med den der plads... plads til at være mor trods alt.
Knus fra Heidi
Jeg mødte i dag en gammel mand i Kvickly. Ham vi købte vores hus af. Han spørger til, om vi har fået flere børn. Det fortæller jeg, at vi har men at vi også har begravet ham.
Hertil siger han, at de mistede en pige da hun var 4 år. De har aldrig helt lært at forstå, hvorfor hun ikke skulle blive her. Men de lever med savnet og tænker på, at hun kunne være efterlønner i dag med små børnebørn. Hvis altså bare hun havde fået lov. Han selv er 85 år. Pointen er nok, at selvom vi sidst så dem som små, så vokser de alligevel sammen med os.
Han sagde til mig: Husk at selvom dit barn fysisk er væk, så lever det alligevel tæt på dig. Pas godt på dit barn igennem dit eget liv.
Jeg giver hans ord videre her til alle os. Måske er det en dag os, der som gamle står og skal vejlede et ungt menneske.
Kram til dig Sofie.
Jeg bliver meget rørt over at læse, hvad Majsen skriver herover. Hvad den gamle mand fortalte, tager jeg til mig. Mine børn ville have været 19, 18 og 17 i dag, hvis jeg havde fået lov til at beholde dem. Og at tænke på dem, som om de har den alder, giver god mening for mig. Så tak til jer begge, Majsen og Sofie.
Puuuh... jeg synes det er både hårdt og dejligt at læse den gamle mands ord (ham Majsen mødte i Kvikly)... for ja, min lille skat vokser også, og vil også snart blive 2 år.. men hun var så lille og nyfødt, da jeg sidst så hende..
Sofie.. jeg kan sagtens følge dig når du skriver, at du kan mærke at du ikke får givet dig selv tid og at det bare dræner dig for energi og humør.. Sådan har jeg det meget for tiden.. jeg har alt for mange aftaler i løbet af ugen, at jeg bare går kold på sofaen om aftenen og jeg bliver trist og tvær... sådan en afslapningsdag gør godt..
Btw.. sikken fin hun ser ud den lille Emma til sin dåb...glæder mig til at se billeder fra jeres fotografprojekt..
Tak for historien Majsen. Den tog jeg til mig lige med det samme og vil bære med mig og huske altid at passe godt på mit barn igennem mit eget liv.
Madame, tænk at du har måtte opleve at miste tre børn i løbet af tre år. Det sætter virkelig nogen tanker i gang. Mange kram til dig.
Det er så vigtigt at passe på sig selv og give plads. Siden Elisabeth døde har min verden været præget af mangel på overblik og sammenhæng. Der er stadig lang vej endnu.
Send en kommentar