Jeg fik en julegave i dag. Lidt forsinket, men den var udsolgt op til jul, så da vi var i boghandlen i dag, for at hente den sidste del af gaven til morgendagens barnedåb, havde de et eksemplar stående, og ja, så fik jeg den altså. Den nye oversættelse af Biblen skulle, i følge Bibelselskabet, være skrevet i et 'mundret nutidigt dansk'.
Jeg glæder mig til at dykke ned og fordybe mig. Burde få rig mulighed i morgen, da barnedåben vi skal til, finder sted i Kolding. Der er langt til Kolding, når man skal frem og tilbage samme dag, så vi tager toget. Så kan vi da i det mindste udnytte tiden lidt til afslapning, læsning og måske endda et par pinde på mandens halstørklæde ... hvem ved? Jeg glæder. Det er længe siden at jeg har været ude at rejse på den måde. Kolding har jeg heller aldrig set, udover udkigget fra et togvindue, så det glæder jeg mig også til. Kolding Hus er et af mine mange ’wishes’, som jeg gerne vil se, men det må blive en anden dag, for i morgen drejer det sig om Frederik og hans familie. Frederik er vel det man kalder for min grandnevø, vil jeg tro. Det gør vel mig til hans grandtante eller noget i den retning ...? Han er min kusines søn og fordi de flyttede helt til Kolding sidste år, har jeg ikke set så meget til dem siden. Frederik har jeg faktisk slet ikke set endnu. Så der er meget at glæde sig til.
Kameraet er stadig lige mørkt. En reparation vil komme til at koste mellem 1000 og 1500 kroner og så er det lige før at man lige så godt kan købe et nyt. Det er ærgerligt, for jeg er faktisk ret glad for dette og kendte efterhånden de forskellige indstillinger ret godt. Det lykkes mig alligevel at tage dette billede. Jeg giver ikke op. Det kan være at det ender med at jeg blive god til at tage billeder i blinde. Næsten lige som i gamle dag, bare lidt mere blindt.
lørdag, februar 02, 2008
Den Nye Aftale
af
Maomis
kl.
16.21
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar