Jeg mødte en dame i dag der mente, at mange kommende forældre købte alt for meget ind på forhånd. Hele børneværelset var klar på forhånd, men hvad nu hvis det går galt, så har de købt alle de her ting ...?
Jeg var helt med på hvad hun mente. Den tanke har jeg tit skulle kæmpe med. Især i månederne efter Elisabeths død, kunne jeg slet ikke forlig mig med kommende mødres indkøb af ting til dette barn som, i deres sind, helt indlysende selvfølgelig ville ankomme helt til tiden og helt og aldeles sprællevende, sundt og raskt. Mange gange har jeg måtte tage mig selv i ikke at gøre de her uvidende kommende mødre opmærksom på, at de nok ikke burde købe alt det der tøj på forhånd, før de rent faktisk var sikre på at få brug for det ...!
Sådan har jeg det ikke mere. Jeg har valgt at tro på, at man selvfølgelig skal forvente at det går godt og at man selvfølgelig skal købe både barnevogn, puslepude og babytøj. Man bliver jo ikke mindre ked af det hvis barnet dør, bare fordi man ikke har købt alle de her ting. Og skulle man være så heldig at alt går som forventet og barnet overlever, så er det altså rart at have, som et minimum, det mest nødvendige på lager.
Mit svar til den bekymrede dame var derfor noget i retning af, at hvis der gik noget galt, blev sorgen nok ikke mindre af ikke at være forberedt. Den tænkte hun så lidt over og jeg har lige siden spekuleret over om hun mon selv en gang har mistet et barn?
torsdag, januar 24, 2008
Hvor meget skal man købe ind på forhånd?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Før i tiden 'måtte' man ikke købe ting til barnet, før man havde set, at det klarede at komme til verden. Det var vist en form for overtro. Jeg har selv prøvet at stå med alt klar - uden at få brug for det.
Jeg tror også, at det har ændret sig lidt i forhold til, hvad man 'må' og 'ikke må', heldigvis. For det er i hvert fald min erfaring - også i forhold til dem jeg kender - at det ikke er de ting man har nået at anskaffe sig, der gør en ked af det, når man mister sin ønskede og ventede lille skat. Jeg er vildt glad for de Laurtis-ting vi har herhjemme! Jeg er også glad for den barnevogn vi nåede at købe og som vi heldigvis nåede at pakke ud og fnise nysgerrigt over herinde i lejligheden... Og barnevognskøbet er ellers stadig ret tabubelagt, er det ikke? Nu står den pakket godt væk, men kun fordi den skal holde sig fin til næste unge - og fordi den ville fylde lige lovlig meget at have fremme.
Ja tænk, hvis hun selv har mistet, den dame du mødte... Tænk, hvis hun er blevet stopfodret med krav om at skulle glemme, slette spor og pakke helt væk?
Bare lidt tanker herfra.
Heidi
Alt der overtro (og måske dybest set velmenende råd) er til at blive sindssyg af. Vi havde ALT klar til Cirkeline, inkl. barnvogn - ligesom vi også 4 måneder forinden til vores bryllup havde modtaget alverdens puslesager fra min veninde... og det var altså ikke det min datter var død af.
Derudover hænger det bare ikke sammen, vel? For jeg mener... børn kan altså også dø efter fødslen og så kan man jo spørge sig selv, hvornår må man så reelt gøre klar til baby?
Redebygger-instinktet går for nogen jo temmeligt tidlig i gang.
Nå men... min overbevisning er, at man skal gøre det lige så snart man føler for det og så skal man altså lade være med at skræmme livet af sig selv med alt den overtro.
Så jeg synes, at dit svar var super godt :)
Ja, selvom jeg har mistet hvor der var købt de mest elementære ting, er jeg ikke blevet "skræmt" til at købe/forberede mindre til den kommende nye verdensborger - jeg vil sige tværtimod!. Jeg gør det med glæde, fordi jeg selvfølgelig forbereder mig positivt på mit barn nr. 2, men jeg ved også at de ting jeg køber ikke vil gøre mig mere ked af det, hvis jeg skulle miste dette barn også. Ja, det var lidt tanker herfra God week-end Knus fra Rikke
Helt enig med ovenstående(alle 4) kommentarer, man skal glæde sig alt hvad man kan og ikke tage sorgene på forskud. Og personligt ærger jeg mig mere over det jeg ikke nåede at købe.... men det er måske forskelligt fra person til person.
Knus
Dorthe
Send en kommentar