En voldsom trængsel og alarm

Nej, hvor jeg ærgrer mig over, at jeg ikke havde fået kameraet med i Lyngby Storcenter i dag. Deres juleudsmykning kunne, uden problemer, slå alt hvad der findes af julepynt i alle amerikanske storcentre til sammen – og det er ikke så lidt! Hold da op, de var gået helt amok.

Ud over julepynt i lidt for rigelige mængder, var der ellers dømt juleproppet storcenter, skulle jeg lige hilse og sige. Altså, hvad laver alle de mennesker i et storcenter en onsdag formiddag? Det kræver sin mand at være en af dem og den mand er var jeg ikke i dag. Tiden har vist sig at være alt for knap i forhold til listen af ting og det har stresset mig unødigt, kan jeg mærke. Og så kan det være svært at holde fokus på det vigtige. Pludselig bliver de små ting uoverskuelige og jeg bliver nemt så ked af det. Der skal ikke meget til. Julepynten var dog en af de mere festlige indslag, som faktisk formåede at fremkalde et mindre smil.

Alligevel krævede dagens udfordring en aften med pleje og afslapning i sofaen med mand og kat indenfor rækkevidde. Det hjalp og dokumentarprogrammet 'Når storken svigter – 5 år efter' fik smilet yderligere frem, for det er sgu så dejligt livsbekræftende at opleve al den kærlighed de lægger for dagen overfor de skønne unger. Nu må det godt snart være vores tur!!!