Min jul sidste år var den første efter min lille pige døde og den var helt bevidst ikke særlig julet. Elisabeth skulle have været midtpunkt, jeg havde glædet mig til rigtig at jule igennem. Men Elisabeth manglede, og derfor manglede den jul jeg havde forestillet mig.
I år føles julen, om end, endnu mere ambivalent end sidste år. Måske fordi jeg fokuserer alt for meget på at genfinde stemningen fra tidligere. Men den er der ikke. Julen er der til gengæld alle vegne, mens jeg står på sidelinien og ser til og bare slet ikke kan finde ind til det.
Juletræet, der blev indkøbt for nogle dage siden, skulle have været pyntet i dag. Julekassen blev endnu engang fundet frem og så gik jeg ellers helt i baglås. Jeg kan slet ikke huske at jeg har opført mig så umuligt siden jeg var en lille pige. Alt var i vejen, ingenting duede og det endte med, at det hele blev kylet ned i kassen igen. Så det var det.
Jeg vil så gerne, men kan åbenbart ikke. Sådan er det og jeg er blevet enig om, at jul på min måde er helt og aldeles ok. Der er ingen regler. Jeg skal ikke jule fuldstændig vildt med nisser og pynt alle vegne. I år bliver julen endnu en englejul og det er så sådan julen er blevet for mig. Hvis der bliver pyntet, bliver det med et par enkelte engle og ikke ret meget andet.
Da Elisabeth blev født, blev mit liv og min verden forandret for altid. Hendes liv og død har vendt op og ned på alting og jeg har ind imellem haft svært ved at finde den rigtige retning. Jeg har måtte sande, at det har betydet forandringer på mange plan og i mange sammenhænge. Jeg er stadig i gang med at lære at finde rundt i dette nye kaos.
lørdag, december 08, 2007
Det der med jul
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Og det tager tid at genfinde sin plads og det bliver aldrig nogen sinde det samme - men en dag finder du en ny plads med nye traditioner og Elisabeth vil være med dig hele vejen
Vores jul er stadig ikke som den var engang... Jeg tror aldrig rigtigt det bliver det samme igen, selvom vi har Astrid nu. For altid vil der mangle noget og nogen.
Måske finder jeg en anden slags juleglæde, når hun forstår, hvad det er der foregår - som Frederikke siger, så finder vi en ny plads med nye traditioner.
Igen i år er det sådan noget med, at jeg da HAR fået hængt lidt op hist og pist. Men vist mest fordi jeg synes jeg bør gøre det inden december er forbi.
Min første jul uden Cirkeline julede vi ikke rigtig, men Ulrik og jeg havde heller ikke rigtig en fælles tradition omkring det, så kassen med julepynt var lille.
Min havde lavet en pakkekalender, hvor der den ene dag var slik til mig og den anden dag noget til graven.
Vi holdt juleaften, fordi vi ønskede at være tæt på Cirkeline.
Året efter havde vi Gustav. Han var 3 mdr., der var heller ikke meget pynt andet end hos Cirkeline. Det år holdt vi jul hos Ulriks forældre. Det var en mærkelig jul. Ikke fordi jeg savnede Cirkeline, bare fordi det var mærkeligt at være hos dem (har jeg ellers været før) og de bare ikke viste noget særligt hensyn til mig eller Gustav. Så alle kartfolerne var spist mens jeg ammede ham = ingen kartofler til mig og de sad alle og røg i stuen.
Året efter - sidste år - holdt mig og Ulrik igen jul. Det er blevet en af vores traditioner med mine forældre, min veninde og mormor.
Sidste år pyntede vi op og havde flot juletræ. I år har vi så rigtig pyntet en masse, dog uden juletræ, da vi skal være hos Ulriks forældre.
Jeg ved godt, at vi har Gustav og det gør det hele lidt nemmere - men traditionerne skal nok komme. Det er jeg ret sikker på.
Kram og tanker
Jeg tror jeg er ved at finde ind til hvad det handler om. Og traditionerne kan jeg mærke også nok også skal komme. De er faktisk allerede ved at indfinde sig – lige så stille og blidt. Jeg skal bare huske at lytte efter og ikke fare sådan i flindt. Tak for jeres dejlige input.
Send en kommentar