Lidt spænding i hverdagen

Måske kunne det godt se sådan ud, men det er altså ikke fordi jeg bevidst forsøger at opføre mig specielt opmærksomhedsskabende. Mit liv er åbenbart bare et af de mere dramatiske ...

Gårsdagens dramatik startede således med underlivssmerter om morgenen, der tiltog i løbet af formiddagen, med sådan en styrke, at jeg endte med at tage på skadestuen, for derfra at blive overført til et andet hospital. Pludselig lå jeg der i en ambulance, der med fuld fart, ekstra overvågning af en narkosesygeplejerske, tre falckreddere, udrykning og blå blink drønede gennem byen midt i fredagsmyldretiden. Turen i sig selv var en voldsom oplevelse, der bragte grumme minder fra dengang Elisabeth lige var blevet født og vi blev fragtet fra hospital til hospital. Grunden var, at mine smerter muligvis kunne skyldes en graviditet udenfor livmoderen!!! og i så fald en meget alvorlig sag. Jeg var vildt bange for hvad det kunne betyde og dybt chokeret, nok især fordi jeg ikke havde nogen som helst anelse om at jeg var gravid!

Jeg blev undersøgt på alle leder og kanter og alligevel resulterede det ikke i noget svar på hvad der kunne være galt. Graviditeten var sikker nok, den kunne bare ikke ses på en scanning. Hvor den sidder er derfor stadig uvidst og kunne derfor heller ikke umiddelbart kædes sammen med smerterne. Smerterne aftog desuden i løbet af aftenen, så jeg fik lov at tage hjem, på den betingelse, at jeg ringede, hvis jeg på nogen måde fik smerter eller blødning. Desuden skal jeg følges med blodprøver og en scanning i den kommende uge, for at se om det er noget der udvikler sig eller om det er noget der er ved at gå i sig selv igen.

Efterfølgende har jeg tænkt meget på alt det hurlumhej jeg fik sat i sving – især hvis det viser sig at der ikke er noget i vejen. Jeg ved ikke helt hvorfor, for selvfølgelig var det ikke noget jeg helt bevidst fik arrangeret, fordi jeg kedede mig og gerne ville have lidt spænding og opmærksomhed ... selvom vi herhjemme joker lidt med det. Faktum er, at jeg er rigtig glad for at være blevet taget så alvorlig. Jeg formåede at slå i bordet og sige at her er noget som ikke er som det skal være! Og der blev taget affære. Det var rart at opleve. Om ikke andet, så fordi jeg dermed har bevist overfor mig selv, at det nytter at kræve sin ret og ikke bare være så autoritetstro – altså at lytte til sig selv.

Det er så vildt det her! Tror stadig jeg er lidt i chok, for lige meget om det er en graviditet der er ved at forsvinde, om den sidder forkert eller om den rent faktisk sidder helt rigtigt, så er det jo noget der stort set ikke burde kunne lade sig gøre. Her har vi kæmpet i så mange år og så får jeg lige pludselig ondt i maven ... og så er jeg gravid og måske endda uden for livmoderen! Ved ikke rigtig hvad jeg skal mene, er slet ikke glad for beskeden endnu, bare mest glad for at jeg har det godt igen.