Overvældende og angstprovokerende. Det var hvad det var. Jeg må sige, at min reaktion, da jeg så Emma for første gang, kom lidt bag på mig – jeg blev nemlig fuldstændig forelsket! Og med kærligheden kom angsten. Angsten for at miste. Det havde jeg ikke forventet. En så ubetinget overgivelse har jeg ikke oplevet med nogen anden baby – ud over min egen selvfølgelig. Men en niece er åbenbart ikke en hvilken som helst baby. Det fandt jeg ud af. At blive moster er noget ganske særligt og det kostede et par tårer. Det var stort.
torsdag, november 29, 2007
Det første møde
af
Maomis
kl.
22.16
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)







2 kommentarer:
Kære Sofie,
dejligt at høre at det var en god oplevelse - angst og alt muligt kommer man sig jo over - for sådan en niece er altså en stor ting. Godt at fase 1 er klaret. Vi glæder os til at høre nærmere om kurset og hvad der videre sker.
Kærligst Mie
Tillykke
Send en kommentar